R&D INGENIØR

Produktudvikling og optimering af strategiske produkter

Micro Matic A/S er den globale markedsleder indenfor udstyr til udskænkning af fadøl og andre drikkevarer. Med egen produktion i 6 lande samt salgskontorer og agenter over hele verden tror vi på vigtigheden af både lokal, regional og global tilstedeværelse. Vi beskæftiger ca. 1200 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 1,9 mia. kr.

Job Indhold

Du vil med reference til den Tekniske Chef for dette strategisk vigtige produktområde blive en del af et dynamisk team, der hele tiden har fokus på at udvikle og optimere produktporteføljen.

Du kommer som en del af R&D afdelingen til at arbejde i spændingsfeltet mellem kunder, produktion og udvikling, og der vil konstant være behov for at din evne til at drive processer og projekter parret med din solide tekniske indsigt inden for plast- og metalbearbejdning.

Micro Matic er en dynamisk virksomhed som hele tiden arbejder på at være den absolut ledende globalt indenfor udstyr til udskænkning af fadøl og drikkevarer, hvorfor dine opgaver konstant vil være fokuseret på at sikre de optimale produkter.

Du vil få en bred berøringsflade i Micro Matic både nationalt og internationalt og vil ligeledes indgå i eller drive teams både i forhold til udviklings- og optimeringsprojekter ofte i samspil med kunder.

Din tekniske ekspertise vil blive udfordret og din evne til at være innovativ og fokuseret på forbedringer vil være vigtig.

Fokus vil ligge på følgende områder:

  • Udvikling af tekniske løsninger indenfor dit teams produktgrupper.
  • Projektledelse af optimerings- og udviklingsprojekter indenfor dit teams produktgrupper
  • Du skal kunne udarbejde tekniske specifikationer til leverandører samt specificere test som dokumenterer produkternes kvalitet.
  • Du skal supportere vores sælgere

Profil

Du har et solidt teknisk fundament baseret i en uddannelse som ingeniør eller anden solid teknisk baggrund, evt. kombineret med praktisk erfaring fra mekanisk fremstilling/udvikling. Herudover har du minimum nogle års erfaring fra et teknisk fokuseret job, hvor du har indgået i teams med fokus på plast og metal.

Som person er du innovativ, motiverende og evner at strukturere, drive og afslutte projekter af forskellig kompleksitetsgrad. En nødvendig del af disse processer er naturligvis også at tingene skal dokumenteres og integreres i systemerne og her vil din tålmodighed og struktur også blive værdsat.

Du behersker engelsk og har solidt kendskab til tekniske IT-værktøjer herunder CAD-programmer.

Du tilbydes

Et særdeles udfordrende job I en spændende international vækstvirksomhed, hvor der vil være gode muligheder for at skabe rammerne for dit job. Du vil løbende blive udfordret både fagligt, udviklingsmæssigt og støttet op af en professional organisation og en ambitiøs strategi.

Måtte ovenstående medføre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner i Consultor Allan Jacobsen 2093 0063 som varetager rekrutteringsprocessen for Micro Matic.

Send venligst C.V. på alj@consultor.dk mærket ”R&D Ingeniør/1809”. Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt, og din eventuelle interesse vil kun blive videregivet til Micro Matic med din godkendelse.

CONSULTOR
Tuborg Boulevard 12, 3., DK-2900 Hellerup
Telefon +45 70 22 45 05, Fax +45 36 94 40 10
e-mail: alj@consultor.dk
Internet: www.consultor.dk