nassau

EL-TEKNISK PRODUKTINGENIØR

Vedligeholdelse, udvikling og optimering af intelligente port-løsninger

Nassau Doors A/S (ND) er en ledende leverandør af industrielle port-løsninger kendetegnet ved kvalitet holdbarhed, funktionalitet og attraktivt design. Nassau har i mere end 45 år produceret industriporte og har en stærk værdikæde, der omfatter produktion, montage, løbende support, service og vedligeholdelse. Nassaus hovedkontor og produktion ligger i Ringe på Fyn. Nassau er stærkt repræsenteret i Europa gennem datterselskaber i Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Polen. Derudover forhandles Nassaus produkter af et netværk af forhandlere i Europas øvrige lande, i Mellemøsten og i Asien. I alt beskæftiger Nassau Doors A/S ca. 350 medarbejdere. Over 75 % af den samlede produktion bliver eksporteret til mere end 30 lande, med en årlig omsætning på mere en 420 mio. kr. er Nassau Doors A/S en af hovedaktørerne på det Europæiske marked.

Jobindhold

Du vil blive en del af et dynamisk team, der hele tiden har fokus på at vedligeholde og optimere produktporteføljen.

Du kommer som en del af teknikafdelingen til at arbejde i spændingsfeltet mellem leverandører, kunder, produktion og udvikling, og der vil konstant være behov for at din evne til at drive processer og projekter parres med din solide el-tekniske indsigt.

Nassau er en dynamisk virksomhed som hele tiden arbejder på at være den absolut ledende inden for sit felt, hvorfor dine opgave konstant vil være fokuseret på at sikre de optimale produkter.

Du vil få en bred berøringsflade i Nassau både nationalt og internationalt og vil ligeledes indgå i, eller drive teams både i forhold til optimeringsprojekter.

Din el-tekniske ekspertise vil blive udfordret og din evne til at være innovativ og fokuseret på forbedringer vil være vigtig.

Profil

Du har et solidt el-teknisk fundament baseret i en uddannelse som ingeniør (kunne være Mekatronic eller lignende), kombineret med praktisk erfaring fra kombinationen af el- teknisk og mekanisk udvikling. Du har haft berøring med CE mærkning samt de dokumentationskrav der stilles.

Som person er du innovativ, motiverende og evner at strukturere, drive og afslutte projekter af forskellig kompleksitetsgrad. Du er en teamplayer, som er motiveret af at finde de rigtige løsninger i et samarbejde på tværs af ekspertise-områder. Du har overblik og evnen til at få tingene afsluttet.

En nødvendig del af disse processer er naturligvis også at tingene skal dokumenteres og integreres i løsningerne og her vil din tålmodighed og struktur også blive værdsat.

Du behersker engelsk og har solidt kendskab til tekniske IT værktøjer.

Du tilbydes

Et særdeles udfordrende job i en spændende international vækstvirksomhed, hvor der vil være gode muligheder for at skabe rammerne for dit job. Du vil løbende blive udfordret både fagligt og udviklingsmæssigt støttet op af en professionel organisation og en ambitiøs strategi.

Måtte ovenstående medføre spørgsmål er du velkommen til at kontakte Partner Allan Jacobsen hos Consultor på 2093 0063 – som varetager rekrutteringsprocessen for Nassau. Send venligst C.V. på alj@consultor.dk mærket ”Produktingeniør/53.1611”. Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt og din eventuelle interesse vil kun blive videregivet til Nassau med din godkendelse.

CONSULTOR
Tuborg Boulevard 12, 3., DK-2900 Hellerup
Telefon +45 70 22 45 05, Fax +45 36 94 40 10
e-mail: alj@consultor.dk
Internet: www.consultor.dk