EJENDOMSADMINISTRATOR PRAKTIKANT

Bliv en del af et dynamisk ejendomsteam med store muligheder for faglig og personlig udvikling

Boligfonden DTU en større, seriøs dansk virksomhed indenfor boligudlejning. I løbet af de kommende år er der planlagt for drift, administration og udlejning af et større antal lejemål i samarbejde med en række større investorer. Der er derfor brug for at styrke organisationen med en Ejendomsadministrator Praktikant. Hovedarbejdsstedet er placeret i den nordlige del af københavnsområdet.

Det spændende tilbud:

Du vil som praktikant indgå i et tæt samarbejde med de øvrige, meget engagerede kolleger i ejendomsteamet, der er karakteriseret ved kollegialt sammenhold og et stort engagement i at levere positivt til teamets arbejdsopgaver.

Ejendomsteamet administrerer ejendomsporteføljen og bistår ved køb, produktudvikling og udlejning m.v. Der er stor variation i opgaverne hvilket giver dig store muligheder for selv at bidrage og være en del af den videre udvikling.

Der er således tale om et udfordrende job i en effektiv professionel organisation, hvor der både er højt til loftet og muligheder for stor indflydelse på egen arbejdssituation. En flad organisation og en behagelig omgangsform kendetegner virksomheden, bakket op af en familievenlig politik med fleksibelt arbejdssted og -tid.

Din baggrund:

Du er i gang med et studie som finansøkonom eller finansbachelor og har derfor mulighed for at vælge en af Danmarks mange ejendomsadministrationer som praktikplads. På den måde får du masser af erfaring med at administrere ejendomme og måske endda en ansættelse efter praktikken er fuldført.

Du er samtidig en ildsjæl, der hele tiden selvstændigt følger op på opgaverne med en høj grad af kvalitetsbevidsthed. Du motiveres også ved at have mange bolde i luften samt finder glæde ved en travl hverdag med mange kontakter involveret. Endelig er du struktureret og serviceorienteret.

Du er en habil IT-bruger og har – udover MS Office – måske også kendskab til et ejendoms-administrationssystem, f.eks. EG Boligadministration eller tilsvarende.

Du skal kunne kommunikere både på dansk og på engelsk i tale og skrift.

Mail straks din ansøgning til:

CONSULTOR på oe@consultor.dk, mærket ”Ejendomsadministrator Praktikant/14.1902”. Din ansøgning behandles fortroligt og videregives ikke uden forudgående accept.

Måtte der være spørgsmål er du velkommen til at ringe til partner i CONSULTOR Otto Eggers på +45 4013 3281.

CONSULTOR
Tuborg Boulevard 12, 3., DK-2900 Hellerup
Telefon +45 70 22 45 05, Fax +45 36 94 40 10
e-mail: oe@consultor.dk
Internet: www.consultor.dk