DYNAMISK EXPORT MANAGER

Til teknisk projektsalg

KISO er en mellemstor dansk produktionsvirksomhed (ca. 40 medarbejdere). Virksomheden producerer tekniske tætningsprodukter i forskellige materialer, som vi sælger både direkte til større kunder og gennem branchespecifikke distributører. KISO er ambitiøs, målrettet og inde i en spændende udvikling. Vi eksporterer over 80% af vores salg til ca. 20 lande i Europa.

Mulighederne i markedet er mange og KISO arbejder på mange fronter for at optimere og forsætte virksomhedens vækst. Jobbet er udfordrende og vi stiller krav til dig, men du vil nyde stor frihed og have store muligheder for at sætte rammerne selv. KISO er baseret i Køge.

Jobbet:

Du bliver med reference til CEO ansvarlig for at definere, evaluere og udvikle kundesegmenter, grossister, forhandlere og Key Accounts væsentligst i Europa. Du vil få ansvaret for et lille team på 2 regional managers, salgskoordinator og en salgselev, og det bliver dit ansvar at sikre ledelse og udvikling af dit team. Forventningen er, at teamet skal udvides med endnu en regional manager inden årsskiftet.

Du vil være det naturlige salgsmæssige omdrejningspunkt i forhold til virksomhedens løsninger. Du er således involveret i hele processen, fra den initiale behovsafdækning til den faktiske projektgennemførelse. Det er et lille team du har ansvaret for, hvilket også betyder at du selv har et salgsansvar, både i forhold til egne kunder og som support til at hjælpe dine regional managers med deres nøglekunder.

Du er sammen med CEO ansvarlig for at lægge og følge den kommercielle strategi. Du har ansvaret for at implementere denne i dit team og sikre at resten af organisationen har forståelse for de opgaver salg arbejder med.

Jobbet vil kræve, at du sætter dig grundigt ind i hele produktporteføljen og de tekniske muligheder, samt tilegner dig en forståelse for kundernes behov og arbejdsbetingelser. Det er også vigtigt at pointere, at du selv bruger hovedparten af din tid på kundernes banehalvdel og med egne kunder.
Det er vigtigt, at du har arbejdet med teknisk salg med et projektorienteret fokus, du kender til det lange seje træk og de mange berøringsflader der ligger i projektsalg. Herunder er det naturligvis vigtigt, at du er teknisk nysgerrig og har lysten til at bore dig ned i produkter, produktions- og udviklingsmetoder, som sikrer at du kan blive en seriøs sparringspartner for virksomhedens kunder.

Der er tale om et job med gode muligheder for at udvikle forretningen og du er ubetinget typen der ser muligheder før begrænsninger.

Kvalifikationer:

Du har en solid uddannelsesmæssig og gerne teknisk baggrund, der sikrer en grundlæggende forståelse for de opgaver og produkter der arbejdes med i virksomheden.

Du har en solid erfaring indenfor btb projektsalg, salgsrelaterede opgaver samt eksport og formår at bruge denne til at være en seriøs sparringspartner for dine kunder.

Du er som nævnt selv aktiv i salget, men det er også vigtigt at du evner at styre/supportere et lille specialiseret team. Du formår at sikre en klar kommunikation til dit team og er lydhør overfor de behov de har.

Det er vigtigt at du evner at sælge løsningsorienteret, og formår at sikre kunderne en langsigtet strategi med vores klients produkter. Du formår at være inspiratoren for dit team og den der gerne går foran og sikrer den løbende fokus på vækst.

Du er vedholdende og tålmodig og formår at være servicerende og sælgende i samme proces. Din evne til at holde fokus på bolden, og hele tiden vurdere hvordan din og virksomhedens ressourcer bedst muligt tages i anvendelse vil være central.

Du evner at styre projekter og holde mange bolde i luften uden at miste overblikket. Du kan begå dig både på de bonede gulve, men er også i stand til at håndtere meget tekniske kunder.

Kommunikation og samarbejde med kunderne kræver engelsk og tysk på forhandlingsniveau.

Der vil være nogen rejseaktivitet, men din base vil være i Køge, hvor et tæt samarbejde med organisationen er en nødvendighed for at komme tilstrækkelig i dybden med virksomhedens løsninger og arbejdsmetoder.

Du tilbydes:

Et udfordrende job i en spændende international virksomhed, hvor der vil være gode muligheder for at skabe rammerne for dit job. Du vil løbende blive udfordret både fagligt, ledelsesmæssigt og støttet op af en professional organisation og en ambitiøs strategi

Måtte ovenstående medføre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner i Consultor Allan Jacobsen 2093 0063 som bistår i forbindelse med denne rekruttering.

Send venligst C.V. på alj@consultor.dk mærket ”Export Manager/Projekt/53.2001”. Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt, og din eventuelle interesse vil kun blive videregivet til vores klient med din godkendelse.

PS: Processen kan blive påvirket af Covid-19 situationen og der vil naturligvis blive taget hensyn til de til enhver tid gældende anbefalinger.

CONSULTOR
Tuborg Boulevard 12, 3., DK-2900 Hellerup
Telefon +45 70 22 45 05, Fax +45 36 94 40 10
e-mail: alj@consultor.dk
Internet: www.consultor.dk